Tasken er designet af Louise Smærup, men klippes og syes hos Bo- og Aktivitetscenteret Nærheden i Grenå.
Nærheden er et beskyttet dagbeskæftigelses tilbud, hvor der findes flere forskellige værksteder. De forskellige værksteder arbejder med produktions-, kreative og samværsopgaver. Alle opgaver løses i et trygt og kendt miljø, hvor der er pædagogisk støtte og vejledning til den enkelte bruger.
Tasken er lavet i vores velkendte kraftige canvas kvalitet med en detalje af lys kernelæder.
Tasken er god rummelig og kan fungere som både indkøbsnet og weekend taske. Der er syet bund i så den bliver ekstra rummelig.
Vi er stolte af resultatet og utrolig glad for vores samarbejde med Nærheden. Et fantastisk sted med en masser af skønne mennesker.